Bryllupsplanlægning del 1

marts 12th, 2010 by Jesper Fledelius-Gehrke in Blog, Bryllup

Nedenstående punkter er en liste over ting man skal huske til sit bryllup. Den er ikke nødvendigvis endelig og tingene skal ikke nødvendigvis gøres i nøjagtig den rækkefølge som de står. Mange af tingene på listen skal gøres i så god tid som muligt, specielt bookningen af kirke, restaurant osv. Ellers risikerer man pludselig at stå uden en vigtig bestanddel til brylluppet.

Du kan finde en print-version af hele denne artikel i menuen under “Downloads“.

1. Frieriet
2. Datoen sættes
3. Gæsteliste skrives
4. ”Reserver dagen” kort udsendes
5. Kirken findes
6. ”Festsalen” findes, menu fastsættes
7. Underholdning bookes
8. Evt. hotel efter brylluppet bookes
9. Bryllupsrejsen bookes
10. Kørsel af brudepar bookes
11. Fotograf bookes
12. Frisør bookes
13. Blomster til brud, knaphulsbuketter til gom og følge, kirke og borddekorationer bookes
14. Bryllupskage bookes
15. Toastmaster findes
16. Evt, gavekoordinator findes
17. Vielsesringe købes
18. Evt. overnatning af gæster overvejes
19. Ønskeliste skrives
20. Salmehæfte laves
21. Invitationer udsendes
22. Brudekjole findes
23. Tøj til gommen findes
24. Gaver til hjælpere og gæster udvælges
25. Overnatning af gæster bookes
26. Bordplaner laves
27. Evt. dansetimer til brudevals
28. Bryllup afholdes
29. Fotos af brudeparret bestilles
30. Takkekort udsendes

1. Frieriet
Der er uendeligt mange måder at fri på, så vi hopper direkte til efter der er sagt ”JA”

2. Datoen sættes
En af de første ting som man skal have på plads hurtigt er hvornår brylluppet skal holdes. Dette naturligvis for at man kan booke alle de andre ting til den rigtige dato – ikke mindst gæsterne. For nogle har en særlig dato en speciel betydning – datoen for hvornår man mødtes, hvornår man friede eller en anden stor begivenhed i ens liv. For andre er det ikke præcis hvilken dato, men mere hvornår på året der er afgørende. For andre igen vil fx hvornår deres foretrukne kirke eller restaurant er ledig være afgørende. Uanset hvad skal man finde dagen så hurtigt som muligt.

3. Gæsteliste skrives
For at få de kommende gæster til at booke dagen skal man hurtigt få defineret sin gæsteliste. Du kan se vores huskeliste for hvem man skal invitere på vores hjemmeside.

4. ”Reserver dagen” kort udsendes
Når datoen er på plads så vil man gerne sørge for at gæsterne ved det. Men mange er ikke klar til at sende en officiel invitation på det tidspunkt, typisk er hverken restaurant og kirke booket endnu og mange andre detaljer omkring brylluppet kan også mangle. Tidspunkter og adresser. Her kommer ”Reserver dagen” kortet ind. Man sender et lille kort til sine gæster som fortæller dem at de meget gerne må krydse den følgende dato af i kalenderen og at yderligere informationer følger på den officielle invitation. Nu kan gæsterne booke dagen, man får ro til at finde de rigtige informationer uden at frygte at ingen pludselig kan fordi ens bryllup fx ligger midt i ferieperioden.
Vi anbefaler naturligvis at ”Reserver dagen” kortet holdes i samme stil som de efterfølgende invitationer og hjælper naturligvis gerne med udformningen.

(Fortsættes i “Bryllupsplanlægning del 2“)

One Response to “Bryllupsplanlægning del 1”

  1. [...] fra “bryllupsplanlægning del 1“) – husk at hele listen kan hentes i vores [...]

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Emner

 

februar 2012
m ti o to f l s
« mar    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829  

© 2010 Perry og Gehrke | Site Admin